Tag Archives: Tattoo

HTC Tattoo

Test af HTC Tattoo

HTC Tattoo

HTC har den seneste tid lanceret tre mobiltelefoner i den dyre ende af skalaen, alle med Android styresystemet. G1, Magic og Hero er alle tre meget populære, men for mange er de en tand for dyre.
Her kommer HTC Tattoo ind i billedet. Telefonen er udstyret med Android 1.6 og kan bedst sammenlignes med HTC Hero.

Skærm og navigation
Den har en skærm på 2,8” (QVGA), mens HTC hero har en 3,2” (HVGA). Desværre er skærmen ikke lige så brugervenlig og lækker at navigere rundt med, da den ikke understøtter multi-touch og generelt ikke er så gennemført, som den der sidder i HTC Hero.

Det er vigtigt at pointerer at denne liste ikke er komplet. Der findes mange flere selskaber, som også har taletidskort ordninger. Men vi viser bare et udbud af nogle af de mest relevante. Der tages også forbehold for fejl i listen, da den opdateres manuelt. Desuden så giver listen ikke ordenligt indblik i hvor der er flest penge at spare, da de forskellige selskaber løbende har gode tilbud, hvor man får meget billig taletid med, ved oprettelse.

Skærmen er ikke helt så stor en fornøjelse at bruge som i de tidligere modeller, og SMS-skrivning er også blevet en smule mere omstændigt, men den gør det stadig udmærket. Bider man negle skal man dog være opmærksom på, at det kan være svært at få telefonen til at reagere, når man navigerer rundt via telefonens touch-screen. Som noget nyt har HTC fjernet navigations-kuglen og erstattet den med en flad, rund fire-vejs knap. Det er en smagssag om man synes om ændringen eller ej, men personligt er jeg vild med udskiftningen.

Menu og brugerflade
Softwaren og menuen i HTC Tattoo er som sagt Android 1.6. Telefonen kan tilpasses og menuen udformes, næsten præcis som man ønsker det. Tattoo benytter sig af Sense UI (som HTC Hero også gør), så man har syv forskellige startskærme at vælge imellem – alle sammen kan tilpasses efter behov, og man kan selv bestemme hvilke widgets, programmer og mapper der skal være tilgængelige fra forsiden.

Det er desuden muligt at vælge én type startskærm som vises i hverdagene, og lade telefonen automatisk skifte når det bliver weekend, så man her har en anden startside.

HTC Tattoo kommer med en bunke gode programmer pre-installeret, f.eks. Google Maps samt en Twitter- og en YouTube applikation. Tattoo giver dog også adgang til masser af nye programmer, og mange af dem er heldigvis gratis. HTC Tattoo er kompatibel med de fleste e-mail klienter, kan synkroniseres med Microsoft Exchange, og har mange nyttige features, når det kommer til netværks-relaterede tjenester som Facebook og lignende.

Batteri
Batteriet i HTC Tattoo er et lille 1100 mAh Li-Ion batteri, som HTC angiver til at kunne holde i 340 timer ved standby (540 ved 3G), og 6 timer og 30 minutter under samtale. Dette holdt ikke helt stik i praksis, og der er da også et par metoder til at holde batteriforbruget nede; deaktiverer man e-mail og de live-widgets der skal opdateres jævnligt, vil man opleve at batteritiden næsten fordobles. At telefonen skal oplades ca. 2 gange om ugen synes at være acceptabelt, trods HTC har overvurderet batteriet på forhånd.

Kameraet
Kameraet på 3,2 MP tager ikke de bedste billeder, og der er hverken auto-fokus eller blitzfunktioner. Når man tager billeder med HTC Tattoo skal man holde telefonen stille i 4-5 sekunder, for at undgå at billedet bliver sløret. Ydermere er kvaliteten meget afhængig af mængden af lys i lokalet, og de kan nemt blive for mørke. Under de rigtige omstændigheder kan man dog godt tage et anstændigt foto.

Tekniske detaljer
Rent teknisk kan det nævnes, at HTC Tattoo indeholder en Qualcomm MSM 7225 processor på 528 Mhz samt 256 MB RAM. Dette er rigelig hurtigt og man vil kun meget sjældent opleve, at telefonen låser eller bryder sammen, selv når flere programmer er åbne i baggrunden.
Telefonen er en Quad-band og understøtter således GSM 800/850/1800/1900. 3G-netværket understøttes også, men her er modtagelsen ikke så god som ved GSM.

Konklusion
Alt i alt har HTC med deres nyeste Tattoo formået at lave en billigere Android mobil, som stadigvæk er spækket med smarte funktioner, og som stadigvæk er sjov at bruge. Skærmen er dårligere end i de foregående modeller, kameraet er ikke lige så godt, men til gengæld er designet fornuftigt og mobilen ligger godt i hånden. Der er masser muligheder for at tilpasse sin HTC Tattoo og gøre den personlig, ikke mindst med de udskiftelige covers og den alsidige brugerflade.
Kan man leve med skærmen og kameraet, vil HTC Tattoo udgøre en fremragende middel-klasse Android mobil.