Sony Ericsson Aino
Test af Sony Ericsson Aino
| Binding | ||
|---|---|---|
 |
6 måneder | Køb hos 3. |
 |
0-6 måneder | Køb hos Telmore |
 |
6 måneder | Køb hos Callme. |
 |
0-6 måneder | Køb hos TDC. |
 |
6 måneder | Køb hos Telia. |
Sony Ericsson (S/E) har lanceret en ny type mobiltelefon, som hverken er i Cybershot eller Walkman serien, og samtidig tilføjer et helt nyt element, der gør Aino til et frisk pust i serien af udgivelser fra S/E.
Denne nye telefon kombinerer nemlig det bedste fra begge serier; kameraet fra Cybershot-serien og medie-afspilleren vi kender fra Walkman-serien. Men som noget nyt har S/E pakket disse features ned i en telefon med touch-screen og mulighed for kommunikation med Playstation 3.
Playstation-telefonen?
S/E har forsøgt at promovere Aino som den nye PSP-telefon, fordi der er mulighed for at koble telefonen sammen med den Playstation 3 der står derhjemme – og afspille medieindhold på Aino via trådløst netværk (enten 3G eller WiFi). På nuværende tidspunkt lader dette til at fungere nogenlunde, men der er flere små forhindringer og begrænsninger der gør, at det i sidste ende ikke er så brugbart, som vi godt kunne tænke os.
Skærmen
Foruden muligheden for at koble telefonen til sin Playstation 3, har Sony Ericsson nu også valgt at implementere en touch-screen i telefonen. De har dog samtidigt valgt at holde fast i tastaturet, der foldes ud under skærmen, på samme måde som i eksempelvis W995 eller C905. Selve touch-funktionen fungerer udmærket, og skærmen reagerer fint på tryk. Det ærgrer dog lidt, at Sony Ericsson ikke har udnyttet skærmen noget mere i det medfølgende software.
Kamera
Kameraet er på 8.1 MPixel, har autofokus og blitz-funktion. Det tager nogle gode billeder i en skarp kvalitet – såfremt der er lys nok. Det kommer nemlig ikke med den gode Xenon-blitz der findes i f.eks. C905, men blot en LED-blitz som desværre ikke lyser tilstrækkeligt op under mørke forhold.
Brugerfladen
Selve brugerfladen er som i en regulær Sony Ericsson telefon – med undtagelse af Medie-delen. Hovedmenuen og styresystemet er det samme som i tidligere modeller, så her vil der ingen overraskelser være at finde. Om man kan lide det eller ej er en smagssag, men vi så gerne at der var lagt Android ind i telefonen, nu hvor den i forvejen er så kontroversiel. Styresystemet kan godt virke meget langsomt når man bladrer i kameraalbummet eller navigerer rundt mellem sine mediefiler, og hvis man bliver ringet op mens man har gang i sin Playstation 3 derhjemme, så kan man godt regne med at telefonen bliver forvirret. Det kan anbefales at downloade Opera Mini frem for den medfølgende browser, da brug af touch-skærmen tilsyneladende ikke kan lade sig gøre på anden vis – hvilket i øvrigt skuffer en smule.
Medie-afspilning og tilbehør
Dét som kommer fra Walkman serien er medieafspilleren – og den er som vi er vant til. Det fungerer rigtig godt hele vejen rundt, og det er stadig noget af det bedste vi har set i en mobiltelefon. Til at lytte med følger der et Bluetooth headset med, som vi har været virkelig glade for. Når det først er indstillet, finder enheden selv ud af at oprette forbindelse til Aino når den tændes, så den kunne ikke være nemmere at betjene. Lydkvaliteten er intet mindre end fremragende og batteriet holder i lang tid. Man kan kun undre sig over, at headsettet, MH100, ikke er en fast del af tilbehøret til Sony Ericssons øvrige telefoner.
I forlængelse heraf skal nævnes den docking-station der følger med som ekstratilbehør. Den fungerer både som oplader og holder (når der ses film), men vha. et stykke software der kaldes Media Go, kan man desuden lade telefonen synkronisere medieindhold automatisk med ens computer, så snart telefonen nedsænkes i holderen. Her har Sony Ericsson begået en mindre genistreg.
Konklusion
Hvorfor S/E har lagt så meget vægt på, at fremstille Aino som den nye PSP, kan undre meget. Men alt i alt er Aino en unik telefon, der har masser at byde på. Det er godt at se at S/E endelig har kombineret Walkman med Cybershot, for det har resulteret i en virkelig spændende og brugbar telefon.