Nokia 5230

Test af Nokia 5230

Nokia 5230

Nokia 5230
Med Nokia 5230 udgives en touch-mobil i den lave ende af prisskalaen, med masser af funktionalitet og muligheder – men selv om man får meget for pengene, skal man ikke forvente guld og grønne skove. I skrivende stund koster Nokia 5230 i omegnen af 1.300 kr. uden abonnement.

Fysisk design og indhold i pakken
På forsiden findes den store 3,2” skærm med en opløsning på 640 x 360 pixels, samt tre knapper forneden; Ring, Menu og Afslut. Skærmen
I toppen findes et 3,5mm jackstik, opladerstik samt indgang til mini-USB – desværre kan telefonen ikke oplades via USB, hvilket havde været en klar fordel. I siden kan indsættes microSD-kort, som ikke medfølger, samt SIM-kort.

På bagsiden finder man et 2-megapixel kamera uden blitz eller auto-fokus. Som det næsten giver sig selv, blegner kameraet fuldstændigt blandt udbuddet af kameratelefoner i dag.
Det kan undre, at der ikke medfølger en stylus, idet man skal bruge en sådan for at installere SIM-kortet i Nokia 5230. Ligeledes medfølger der heller ikke datakabel. Med i pakken følger dog to udskiftelige covers til bagsiden af mobilen, så man kan tilpasse den efter humør.
Den generelle kvalitet af telefonens opbygning er god, men da vi er i den lave ende af prisklassen, er den udført i plastic – hvilket dog må forventes.

Indeni Nokia 5230
Nokia 5230 benytter Symbian S60 styresystemet, som spiller udmærket sammen med telefonens hardware. Selv om telefonens hardware er identisk med Nokia 5800, fungerer styresystemet meget bedre i Nokia 5230. Man vil primært opleve lange reaktionstider i kameraalbummet samt i Internetbrowseren, mens resten af menuen fungerer helt fint uden lange svartider.

Det er ikke helt nemt at vænne sig til Symbian S60, hvis man f.eks. er vant til en Android-telefon. Hvad man synes om det kommer helt an på ens egne præferencer og tidligere valg af telefoner.
Der er ikke meget pre-installeret software i Nokia 5230, men den indeholder de mest nødvendige programmer som Ovi Maps, lommeregner, kalender, osv. Desværre er der ikke noget imponerende udbud af 3. parts-programmer endnu, så man må affinde sig med det relativt lille udvalg af software, Nokia har installeret på forhånd.

Medieafspilleren i Nokia 5230 er ikke imponerende, men håndterer de basale funktioner godt – og lydkvaliteten er helt i top. Ønsker man at afspille musik eller film på mobilen, kan man dog ikke komme udenom at købe et ekstra hukommelseskort.
Telefonens browser viser de fleste hjemmesider korrekt, men halter når det gælder brugervenlighed og funktionalitet, og lange reaktionstider kan forekomme. Der er dog mulighed for at ændre skriftstørrelse, auto-udfyldning af formularer og en kodeords-husker, så browseren er bestemt stadig brugbar.
Telefonens GPS og tilhørende software fungerer godt – der kan navigeres efter grafiske anvisninger i Ovi Maps, og GPS’en reagerer hurtigt og er meget præcis. Stemmeguidet navigation koster flere hundrede kroner ekstra, og dermed er denne funktion knap så attraktiv.

Nokia 5230 er en quad-band mobil med EDGE/3G/HSDPA-netværk samt Bluetooth og GPS – men en ting mange vil savne er Wi-Fi understøttelse, som slet ikke findes i telefonen.
Til sidst skal nævnes, at der ikke findes Quickoffice software i Nokia 5230, hvilket må siges at være standard i touch-mobiler i dag.

Konklusion
Nokia 5230 er den billigste Symbian S60 touch-mobil i dag, og henvender sig til dem, der ikke vil ofre for mange penge på en brugbar og sjov gadget, men stadig vil have de vigtigste funktioner med i pakken.
Til sammenligning har Nokia 5530 XpressMusic stort set de samme specifikationer og funktioner som Nokia 5230, men ønsker man GPS og HSDPA-forbindelse bør man kigge på den lidt billigere 5230 – hvis man altså kan undvære Wi-Fi og kan leve med den begrænsede mængde software.

Nokia N900

Test af Nokia N900

Nokia N900

Nokia N900
Med Nokia N900 får man en mellemting mellem en tablet PC og en mobiltelefon, hvor der er lagt vægt på Internetbrowsing og underholdning. Touch-skærmen i Nokia N900 har i skrivende stund en af markedets højeste opløsninger, mens der er mulighed for at vise DivX- og XviD-videoer via medieafspilleren. Derudover understøtter telefonens browser Flash-support, hvorfor det er en fornøjelse at surfe på Internettet med N900.

Fysisk design og hvad indeholder pakken?
Nokia N900 måler 111 x 60 x 18 mm og vejer 181 gram, så det er altså en stor telefon, som man ikke lige gemmer i brystlommen. N900 fås kun i sort, og der er ikke mulighed for at tilpasse udseendet.
På bagsiden af telefonen findes et støtteben, der kan foldes ud, så telefonen kan stå på bordet, når man skal se film. I siden af Nokia N900 kan udfoldes et QWERTY-tastatur, som f.eks. gør det lettere at skrive SMS. Der er ingen taster på forsiden af telefonen, så betjening af Nokia N900 sker via touch-skærmen eller det udfoldelige tastatur.

Med i pakken følger desuden kabler til tilslutning af TV-out, adapter til tidligere Nokia-opladere foruden det sædvanlige tilbehør som headset og datakabel.
Styresystem
Nokia har udviklet et nyt styresystem baseret på Linux, kaldet Maemo OS, som bruges i N900.
Startskærmen er inspireret af andre styresystemer, hvor man kan bladre mellem fire forskellige sider, der hver især kan tilpasses med widgets, genveje og programmer.
Selve menuen i Nokia N900 er lidt anderledes at arbejde med, men når man har vænnet sig til den, så virker den meget intuitiv og er let at bruge. Desværre er det ikke muligt at tilpasse menuen, så man må acceptere den som den er.

Det bedste ved Maemo OS er imidlertid, at der stort set aldrig ikke forekommer ventetid eller frysninger, som Android styresystemet stadigvæk lider under. Kun enkelte, tunge programmer kan tage lidt tid at åbne – men det må man forvente.

Den generelle oplevelse med Maemo OS er meget positiv, og man kan kun håbe at se mere til det i fremtiden.

Programmer og spil
Der er ikke et kæmpe udvalg af software til Nokia N900, men der medfølger et par gode programmer og fire underholdende spil. Der findes ikke et decideret GPS navigationsprogram, men Ovi Maps fungerer som en mellemting mellem Google Maps og en navigator. Der er ikke mange overraskelser at finde i listen over programmer, men Nokia N900 indeholder de mest nødvendige programmer fra starten.

Opkald og SMS/MMS
Opkaldsfunktionen er meget enkel og har ikke mange features, men fungerer som den skal. En smart detalje der er tilføjet til gengæld, er at skærmen slukker når telefonens sættes mod øret, så man kan spare på strømmen. SMS fungerer ligeledes rigtig godt, specielt med tastaturet der kan foldes ud. SMS vises i samtaler, og kan skrives temmelig hurtigt. Det kan dog undre, at der ikke er mulighed for at sende MMS fra Nokia N900.
Skærm og kamera

WVGA-skærmen på 3” i Nokia N900 har en opløsning på 848 x 480 pixels, dvs. højere end opløsningen på normale DVD-film. Skærmen reagerer samtidigt fint på tryk og fungerer i praksis virkelig godt, og dette er således en af styrkerne ved Nokia N900, set i forhold til andre touch-mobiler.
Kameraet på 5 megapixel er til gengæld ikke så imponerende. Der er autofokus og en LED-blitz, men denne type blitz har en meget kort rækkevidde, og billederne er ofte mørke eller bliver let slørede. Opløsningen er dog flot, og under de rette betingelser kan der tages udmærkede fotos.

Internetbrowsing
Som nævnt kan Nokia N900 gengive Flash, og skærmen har en meget høj opløsning. Dét, kombineret med touch-skærmens muligheder, gør, at det er en udsøgt fornøjelse at bruge browseren i telefonen. Stort set alle hjemmesider vises korrekt, og der er næsten ingen begrænsninger. På dette område kunne andre producenter lære lidt af Nokia.

Samsung Corby

Test af Samsung Corby

Samsung Corby

Samsung har lanceret Corby, en billig touch mobiltelefon, der satser på at ramme de unge, der ønsker at være med på moden.
Samsung Corby koster i skrivende stund ca. kr. 1.200, og dermed er den en af de billigste udbudte touchscreen telefoner i dag – men Corby har stadig masser at byde på.

Samsung Corby – udefra
Samsung Corby vejer blot 92 gram og måler 103 x 56,5 x 12 mm, og er altså ikke nogen stor telefon. Skærmen er på 2,8” og fungerer, i forhold til prisen, virkelig godt. Skærmen har dog ikke samme høje opløsning som findes i dyrere touch-mobiler, og skærmen imponerer heller ikke i solskin eller når den betragtes fra en skæv vinkel. Under skærmen findes en navigations-tast samt to taster til at løfte røret og lægge på igen, som er placeret intuitivt og gør hvad de skal.
Corby sælges med udskiftelige cover på bagsiden, såkaldte ”Fashion Jackets”, så man kan vælge en farve der passer til ens livsstil og personlighed. På bagsiden findes telefonens kamera med en opløsning på 2 megapixel. Kameraet understøtter hverken blitz eller autofokus, og med den lave opløsning er det således begrænset hvor flotte fotos man kan tage med Samsung Corby.

Samsung Corby – indefra
Samsung Corby er en social telefon; der er mulighed for at tjekke vennernes Facebook-status og opdatere sin egen, der er mulighed for integration med MySpace og Twitter, og så kan telefonen fremvise YouTube-videoer.
Samsung Corby understøtter desværre ikke 3G-netværket eller Wi-Fi, så ønsker man at tilgå internettet, skal dette gøres via EDGE. Dette sætter naturligvis nogle begrænsninger for brugbarheden, da man konstant skal tænke over sit GPRS-forbrug, og det spiller ikke helt sammen med det faktum, at Samsung Corby understøtter så mange Internetbaserede tjenester.
Foruden de sociale netværkstjenester, er der på forhånd installeret en miniature-udgave af Office-pakken på telefonen, så der f.eks. kan fremvises Powerpoint-filer direkte på mobilen. Andre funktioner som kalender, lommeregner, alarm, diktafon, notesblok, medieafspiller og spil er selvfølgelig også installeret i Samsung Corby.
Batteriet i Samsung Corby består af et 960 mAh Li-Ion batteri, som Samsung oplyser bør kunne holde i 730 timer i standby. I praksis har det vist sig, at telefonen ved normalt brug skal oplades hver 3. eller 4. dag, og det må bestemt siges at være acceptabelt for en telefon af denne type – og til den pris.
Selve menuen i Samsung Corby minder meget om Samsungs sædvanlige interface, dog med nogle små justeringer. Forsiden er inspireret af tidligere touch-mobiler fra andre producenter, hvilket betyder at der er tre forskellige startsider, som der kan skiftes imellem ved at lade fingeren glide mod højre eller venstre over skærmen. Der kan tilmed ændres i sammensætningen af genveje, programmer og mapper der findes på forsiden, så man kan designe det som man har lyst – på samme måde som det er muligt med eksempelvis iPhone og HTC Hero.

Konklusion
Samsung Corby er en frisk telefon med mange nyttige funktioner, som det forventes at målgruppen vil finde attraktiv af flere årsager.
Der er mange muligheder for at tilpasse mobilen efter behov og humør; mobilen er en fornøjelse at betjene, og features som Fashion Jackets, musikafspilleren og netværkstjenesterne Facebook og YouTube, kombineret med den lave pris, betyder at der i dag ikke er nogen egentlig konkurrent til Samsung Corby, og at man får særdeles meget for pengene.

Sony Ericsson Jalou

Test af Sony Ericsson Jalou

Sony Ericsson Jalou

De seneste spændende udgivelser fra Sony Ericsson (SE) er blevet navngivet på forholdsvis kontroversiel vis, og med lanceringen af modetelefonen Jalou fortsætter SE stilen. Denne gang er der tale om en lille telefon, der er designet som en muslingeskal, fyldt med den gode indmad SE har brugt i tidligere modeller og derudover er der bl.a. tilføjet en skærm, med mulighed for at blive til et spejl ved blot et tryk på en knap.

Den lille mobil måler kun 73 x 45 x 18.2 mm, og er således på længde med en et kreditkort eller en læbestift – og den er nem at stikke i lommen eller i håndtasken. Målgruppen er kvinder med sans for mode og design, som ønsker en telefon der både er praktisk og elegant.
Udvendigt er klaptelefonen udformet som en muslingeskal med et udvendigt display, der kan vise de mest nødvendige informationer.

I nederste hjørne af samme side er monteret et kamera på 3,2 megapixel, men desværre har SE hverken installeret blitz eller autofokus, så det kan altså ikke helt erstatte et digitalkamera. Det har til gengæld mulighed for at optage video foruden stillbilleder, så det må i sidste ende siges at være anstændigt i en mobiltelefon af denne kaliber.

Indvendigt sidder den lidt større QVGA skærm på 2” og en opløsning på 320×240 pixels, der samtidigt fungerer som lommespejl. En knap på telefonen forvandler skærmen med et trylleslag, så der er mulighed for at lægge make-up (eller barbere sig?) i det lille spejl der dukker frem.

Jalou indeholder også en musikafspiller der er i den gode, gamle Sony Ericsson-stil. Interfacet hverken skuffer eller imponerer, for det er som man kender det fra tidligere modeller, og heldigvis er lydkvaliteten også stadigvæk helt i top. Det eneste minus er, at der kun er 100 MB indbygget hukommelse, så man er nødt til at udvide med et hukommelseskort for at få noget ud af musikafspilleren.

Menu og navigation er som man kender det fra SE’s Cybershot- og Walkman-serier, og den leveres med mange de samme programmer installeret; bl.a. TrackID, Google Maps og PlayNow, men derudover kan telefonen også fungere som skridttæller, den kan vise statusopdateringer og notifikationer fra Facebook, der er mulighed for synkronisering med Microsoft Exchange samt afspilning og streaming af videoer fra YouTube. At telefonen har så mange funktioner at byde på på trods af både sin størrelse og pris, må bestemt ses som et stort plus og lidt af en positiv overraskelse.

SE skriver, at batteriet holder i 350 timer ved stand-by – dvs. godt 14 dage – og ca. 7 timer ved samtale. Ved normal brug holder batteriet i ca. 2 døgn, hvilket lader til at være standard for mange af de seneste telefoner SE har produceret. Der er 100 MB hukommelse indbygget i telefonen, men mulighed for at udvide med et MicroSD hukommelseskort. Hvorfor SE har valgt at skifte til MicroSD frem for deres sædvanlige Micro M2 vides ikke, men udskiftningen synes meget fornuftig, idet Micro SD er en meget anvendt type hukommelseskort.
Sony Ericsson Jalou er ikke et teknisk vidunder, men derimod en funktionel og moderigtig mobiltelefon, hvor design er i højsædet. Man får masser af brugbare programmer og features, pakket ned i et elegant smykke af rigtig god kvalitet – og til en meget fornuftig pris.

HTC Tattoo

Test af HTC Tattoo

HTC Tattoo

HTC har den seneste tid lanceret tre mobiltelefoner i den dyre ende af skalaen, alle med Android styresystemet. G1, Magic og Hero er alle tre meget populære, men for mange er de en tand for dyre.
Her kommer HTC Tattoo ind i billedet. Telefonen er udstyret med Android 1.6 og kan bedst sammenlignes med HTC Hero.

Skærm og navigation
Den har en skærm på 2,8” (QVGA), mens HTC hero har en 3,2” (HVGA). Desværre er skærmen ikke lige så brugervenlig og lækker at navigere rundt med, da den ikke understøtter multi-touch og generelt ikke er så gennemført, som den der sidder i HTC Hero.

Det er vigtigt at pointerer at denne liste ikke er komplet. Der findes mange flere selskaber, som også har taletidskort ordninger. Men vi viser bare et udbud af nogle af de mest relevante. Der tages også forbehold for fejl i listen, da den opdateres manuelt. Desuden så giver listen ikke ordenligt indblik i hvor der er flest penge at spare, da de forskellige selskaber løbende har gode tilbud, hvor man får meget billig taletid med, ved oprettelse.

Skærmen er ikke helt så stor en fornøjelse at bruge som i de tidligere modeller, og SMS-skrivning er også blevet en smule mere omstændigt, men den gør det stadig udmærket. Bider man negle skal man dog være opmærksom på, at det kan være svært at få telefonen til at reagere, når man navigerer rundt via telefonens touch-screen. Som noget nyt har HTC fjernet navigations-kuglen og erstattet den med en flad, rund fire-vejs knap. Det er en smagssag om man synes om ændringen eller ej, men personligt er jeg vild med udskiftningen.

Menu og brugerflade
Softwaren og menuen i HTC Tattoo er som sagt Android 1.6. Telefonen kan tilpasses og menuen udformes, næsten præcis som man ønsker det. Tattoo benytter sig af Sense UI (som HTC Hero også gør), så man har syv forskellige startskærme at vælge imellem – alle sammen kan tilpasses efter behov, og man kan selv bestemme hvilke widgets, programmer og mapper der skal være tilgængelige fra forsiden.

Det er desuden muligt at vælge én type startskærm som vises i hverdagene, og lade telefonen automatisk skifte når det bliver weekend, så man her har en anden startside.

HTC Tattoo kommer med en bunke gode programmer pre-installeret, f.eks. Google Maps samt en Twitter- og en YouTube applikation. Tattoo giver dog også adgang til masser af nye programmer, og mange af dem er heldigvis gratis. HTC Tattoo er kompatibel med de fleste e-mail klienter, kan synkroniseres med Microsoft Exchange, og har mange nyttige features, når det kommer til netværks-relaterede tjenester som Facebook og lignende.

Batteri
Batteriet i HTC Tattoo er et lille 1100 mAh Li-Ion batteri, som HTC angiver til at kunne holde i 340 timer ved standby (540 ved 3G), og 6 timer og 30 minutter under samtale. Dette holdt ikke helt stik i praksis, og der er da også et par metoder til at holde batteriforbruget nede; deaktiverer man e-mail og de live-widgets der skal opdateres jævnligt, vil man opleve at batteritiden næsten fordobles. At telefonen skal oplades ca. 2 gange om ugen synes at være acceptabelt, trods HTC har overvurderet batteriet på forhånd.

Kameraet
Kameraet på 3,2 MP tager ikke de bedste billeder, og der er hverken auto-fokus eller blitzfunktioner. Når man tager billeder med HTC Tattoo skal man holde telefonen stille i 4-5 sekunder, for at undgå at billedet bliver sløret. Ydermere er kvaliteten meget afhængig af mængden af lys i lokalet, og de kan nemt blive for mørke. Under de rigtige omstændigheder kan man dog godt tage et anstændigt foto.

Tekniske detaljer
Rent teknisk kan det nævnes, at HTC Tattoo indeholder en Qualcomm MSM 7225 processor på 528 Mhz samt 256 MB RAM. Dette er rigelig hurtigt og man vil kun meget sjældent opleve, at telefonen låser eller bryder sammen, selv når flere programmer er åbne i baggrunden.
Telefonen er en Quad-band og understøtter således GSM 800/850/1800/1900. 3G-netværket understøttes også, men her er modtagelsen ikke så god som ved GSM.

Konklusion
Alt i alt har HTC med deres nyeste Tattoo formået at lave en billigere Android mobil, som stadigvæk er spækket med smarte funktioner, og som stadigvæk er sjov at bruge. Skærmen er dårligere end i de foregående modeller, kameraet er ikke lige så godt, men til gengæld er designet fornuftigt og mobilen ligger godt i hånden. Der er masser muligheder for at tilpasse sin HTC Tattoo og gøre den personlig, ikke mindst med de udskiftelige covers og den alsidige brugerflade.
Kan man leve med skærmen og kameraet, vil HTC Tattoo udgøre en fremragende middel-klasse Android mobil.

Sony Ericsson W302

Test af Sony Ericsson W302

Sony Ericsson W302

Sony Ericsson W302 er en kompakt mobiltelefon, med et minimalistisk design, og nogle gode funktioner. Læs mere nedenunder.

Funktioner: Der er intet revolutionerende ved W302, da det er en telefon i den billige ende. Du får hverken 3G, media manager, accelerometer eller autofokus.

Men derimod får du en enormt god musiktelefon. Sony Ericsson w302 indeholde deres kendte “walkman” musikafspiller, og stereo bluetooth forbindelse, og ikke mindst en fm radio. Desuden indeholder den heldigvis en 3.5mm indgang, til høretelefoner, så du kan bruge dine egne hørebøffer til afspilleren.

Du får stadig et 2 mega pixel kamera, som tager rimelige billeder. Skærmen er ikke så stor, og har kun en opløsning på 176 x 220 pixel, men stadig leverer den rimelig klare billeder. Batteriet holder i rigtig lang tid, hvilket er en stor fordel ved w302. Isnit har den ene levetid på omkring 3 dage, med et par timers musik hørelse.

Udseende: telefonen vejer kun 78 gram, og har en størrelse på 100 x 46 x 10.5 mm. Så du får en lille lækker kompakt telefon.
Knapperne føles gode at trykke på, og er en fornøjelse at skrive SMS på. Der er baggrundslys i keyboardet, hvilket ser meget sejt ud.
Sony Ericssons w302 er måske ikke verdens fedeste telefon, men personligt kan jeg nu godt lide designet.

Konklusion: Leder du efter en billig og god musiktelefon, eller bare efter en billig mobiltelefon som kan det mest nødvendige, så er Sony Ericsson W302 et rigtigt godt valg.

Nokia 6700

Test af Nokia 6700 classic

Nokia 6700

Nokia præsenterer lækker og simpel mobiltelefon. Den har et super design, og nogle lækre egenskaber. Læs mere nedenunder.

Funktioner: Du får en billig mobiltelefon, med de mest nødvendige funktioner. Nokia 6700 indeholder 3G understøttelse, og et godt 5 mega pixel kamera med autofokus, og LED blitz.
Den har også en GPS modtager, og en fantasisk god skærm. Vi savner dog lidt en Wi-Fi forbindelse. Mobilens styresystem er typisk Nokia – Det er simpelt og meget funktionelt.
Skærmen er virkelig god, med sine 240×320 pixel, som kan vise 16 millioner farver, får du en kvalitetsskærm, som gengiver billeder rigtig godt.

Udseende: Du får en mobiltelefon med et rigtig pænt design. Den skinner og stinker af kvalitet. Bagsiden er lavet af rustfri stål, og det giver en enorm følelese af kvalitet. Størrelsen hedder 109.8x5x11.2 mm, så det er ikke verdens største telefon. Den vejer små 117 gram, som er rimelig meget, det skyldes især dens ydre som er lavet af metal.

Konklusion: Alt i alt er Nokia 6700 en god telefon, som giver en enorm føles af at man står med en kvalitetstelefon i hånden. Den har næsten alle de funktioner man kan drømme om, og så er den virkelig handy at bruge. Nokia leverer endnu engang et godt stykke håndværk.

LG Viewty

Test af LG KU990i Viewty

LG Viewty

LG er tilbage med en lækker touch screen. Den er både smart i designet, og har ekstremt gode funktioner. Desuden er det en enormt billig mobil i forhold til hvad du får af kvalitet. Læs mere nedenunder.

Funktioner: LG Viewty er spækket med lækre funktioner. Kameraet er et fint 5.0 megapixel kamera med Schneider-Kreuznach optik. Kvaliteten af billederne er enormt god, også i dårlig belysning. Der er god skarphed og kontrast i billerne, da der er autofokus. Desuden er der zoom og blitz.

Kameraet også optage gode videoer, i VGA ved 30 fps, og i QVGA ved 120 fps! Hvilket giver nogle enormt flydende optagelser.

Styresystemet er udviklet i flash, og det er ganske lækkert. Styresystemet har tideligere været LGs akilleshæl, men de er efterhånden kommet efter det. Man kan skrive sms, ringe og styre sin mp3 afspiller uden problemer. Systemet er meget enkelt, og navigeringen via touch fungerer upåklageligt.

Af andre gode features skal nævnes at den kan køre 3G, har mulighed for TV-out og kan afspille Divx.

Udseende: Størrelsesmæssigt er den i den større ende. Målene hedder 103.5 mm X 54mm x 14.8 mm. Helhedsindtrykket er at det er en rigtig pæn telefon, som du kan få i sort, hvid eller pink. Den vejer 112 gram, hvilket ikke er så galt.
Skærmen på LG Viewty er enormt lækker. Du får 3″ Touch, og 256000 farver. På siderne findes der knapper som blandt andet kan bruges til kameraet.
Helhedsfornemelse ved Viewty er at du får et kvalitetsprodukt, især når man tænker på hvilken prisleje mobilen ligger i.

Konklusion: Super lækker mobiltelefon. Få ekstremt meget for pengene. En virkelig lækkert billig mobil. Vi savner måske lidt en Wi-Fi forbindelse, men ellers kan denne telefon nærmest alt.
Så er du på udgik efter en fin touch mobiltelefon, så kan LG Viewty være det rigtige valg for dig.