Category Archives: Nokia

Nokia C3-00

Nokia C3-00 er en telefon til dig der er på

Er du en af os der bruger din telefon til mere end blot at ringe og modtage opkald, er Nokia C3-00 den helt rigtige løsning. Denne telefon giver dig nemlig muligheden for at være med helt foran når det gælder om mobiltelefoni og alle de nye muligheder for at søge og bruge nettet der følger med. Du kan, uden at forlade startskærmen, holde kontakt med dine venner på facebook eller twitter, og samtidig have telefonen åben for opkald. Nokia C3-00 er gjort meget overskuelig og det gør at du på en nem måde, hele tiden kan holde dig opdateret med hvad der foregår på dine internetfællesskaber og holde kontakt med vennerne. Det er en god og pålidelig telefon med tastatur, så hvis du er en af dem der ikke er specielt imponeret over de nye touchscreens er det her en rigtig fed mulighed for at erhverve sig en lækker telefon.

Nokia C3-00 gør det muligt at overskue mail og chats på en nem måde

Det er let at overskue de forskellige applikationer på Nokia C3-00 og det gør det nemt for dig hele tiden at være på, med email og IM og andre ting på nettet. Du kan også følge din besked strøm igennem samtale-sms og dermed holde styr på, hvem du taler med og hvad der blev aftalt i sidste uge. Alle disse fordele er allerede konfigureret i telefonen og det er virkelig nemt at bruge. QWERTY-tastaturet gør det let at skrive beskeder og vi er flere og flere der er til denne model, fordi touchscreen har vist sig ofte at lave fejl, så man ustandseligt skal tilbage og slette i beskederne.

Nokia C3-00 ligger rigtig godt i hånden

Der er tænkt på designet i denne telefon og den føles ligeså god at bruge som den ser ud. Til os der er til tastatur er dette en rigtig fed telefon. Styresystemet fungerer som det skal og virker nemt og overskueligt, og da de bedste konfigurationer allerede er i telefonen kan du være med med det samme. Det gør at telefonen er virkelig nem at gå til. Telefonen fås i sort og hvid og har et metallisk shine der ser rigtig godt ud. På den måde passer design og brugervenligheden sammen. Det er en virkelig smart telefon og den har alle de muligheder man har brug for når man bruger sin telefon på en moderne måde. Altså til mere end blot at ringe til.

Nokia 5250

Nokia 5250 er en mobil til dig der er vild med musik og billeder

Denne nye telefon har en helt fantastisk lydkvalitet og er på den måde ideel for dig der elsker musik. Dertil medfølger et originalt Nokia WH-102 Stereoheadset i salgspakken og de er med til at gøre det til en virkelig lækker oplevelse at høre musik på mobilen. Der er desuden indbygget stereo FM-radio i telefonen og det giver dig mulighed for at høre radio i super god kvalitet, i bussen eller toget, i venteværelset eller når du går en tur. Med masser af plads til downloade og gemme musik på mobilen, kan du tage din pladesamling med dig hvor end du går.

Nokia 5250 har selvfølgelieg den nye touchscreen

Nokia 5250 har en 2,8 tommer touchskærm i høj opløsning med 16 millioner farvevariationer og det giver en virkelig god billed oplevelse, når du selv tager billeder, eller downloader billeder fra nettet. Det er noget der gør Nokia 5250 til et godt kreativt værktøj til dig der kan lide at dele billeder og lyd med dine venner. Man kan se at telefonen virkelig har overskud med sine 16 millioner farvevariationer, hvilket giver dig mulighed for at zoome helt tæt på på dine billeder. På den måde er Nokia 5250 en mobiltelefon der spiller til sanserne. Både i billede og lyd.

Nokia 5250 kan det der skal til

Du kan hente en masse fede applikationer til Nokia 5250 blandt andet på Ovi Marked, samt tilføje dine ynglings widgets direkte på startskærmen, både til Facebook, MySpace og YouTube. På den måde kan denne telefon det der skal til hvis du vil have en sjov og let overskuelig mobiltelefon. De mange applikationer du kan hente fra nettet gør at du selv kan bygge din telefon op, lige præcis som du vil have den.

Nokia 5250 har et overlegent design

Denne telefon er en videreudvikling af XpressMusic og har med sit lækre design lagt sig langt foran tidligere Nokia modeller. Det er i det hele taget en rigtig fed touchmobil, til en fair pris og den fås med og uden abonnement, alt efter hvad du ønsker og hvad der passer dig bedst. Så til dig der er på farten og elsker musik er det her en god løsning, hvormed du kan tage både din plade samling og din radio, facebook og så videre med dig over alt hvor du kommer og går.

Nokia X3-02

Nokia X3-02 er en let, lækker og hurtig telefon

Denne nye mobiltelefon vejer kun 77,4 gram og ligger rigtig godt i hånden. Der er lagt vægt på et smart design i en underspillet stil. Den fås blandt andet i petroleums blå, mørk metal, sølv eller pink, og selvfølgelig alle de traditionelle farver, der gør det muligt for dig at vælge en telefon der matcher dig. Det er en telefon der kan næsten det hele og da den både har touchscreen og tastatur kan man let og behændigt skifte imellem disse to, alt efter om man har handsker på eller ej, eller bare godt at lide afvekslingen. Nokia X3-02 er let, styresystemet er overskueligt, og kommer i et rigtigt lækkert design. Den har 5 mega pixels og det er mere end de fleste får brug for, hvilket gør den ganske udmærket til privat brug.

Nokia X3-02 har på forhånd installeret Facebook og Twitter

Der er allerede installeret Twitter og Facebook applikationer på telefonen og det gør at du kan gå i gang med at bruge din mobil til alt det nye lige med det samme. Nokia X3-02 har musikafspiller og FM-radio hvilket gør det til en god oplevelse at høre musik direkte fra mobilen eller i høretelefoner. Telefonen har også integreret Wi-Fi og bluetooth, hvilket gør det muligt at gå på trådløse netværks, noget der kan spare dig for en del penge på abonnementets dataforbrug. Den kan det de fleste bruger deres telefon til og det på en nem og overskuelig måde. Nokia X3-02 er en god salgssucces til det brede marked og en måde at komme med på de bredest brugte applikationer uden du behøver at sidde dig ind i hvordan du selv bygger telefonen op.

Nokia X3-02 satser på overskuelighed og og prisen

I forhold til prisen kan Nokia X3-02 rigtig meget og du får altså meget for pengene når du køber denne telefon. Den har ikke de vilde muligheder for at opdatere og udbygge, men bruger du telefonen til det mest almindelige er det ikke noget du kommer til at mærke. De applikationer der kommer med telefonen er i forvejen mere end hvad den brede gruppe af mobil brugere bruger. Den er let og overskuelig og hurtig og prisen ligger i den helt rigtige ende. Er det ting der betyder noget for dig kan det være en fin løsning på dine behov for mobiltelefoni, med mulighed for at surfe på nettet.

Nokia E7

Nokia E7 ligger helt i toppen af nye mobiltelefoner

Med Nokia E7 får du en rigtig rigtig fed telefon der kan det hele, uden at være svær at overskue, og med mulighed for at indsætte dine egne applikationer. Det betyder at du forholdsvist nemt kan skabe din egen telefon, lige efter de behov du har. Det er en meget brugervenlig telefon og det er fedt at den alligevel kan det hele. Lyd- og billedoplevelse er i top og det er svært at sætte en finger på hvor denne telefon har mangler. Skal man presse en kritik igennem, må det være videodelen, der halter lidt efter. Men det er uden, at den på den front, går under middel, så det er kun set i forhold til alle de andre stærke fordele i telefonen, at videosiden stikker ud. Så en sådan kritik er virkelig for nørder. For med telefonens 8 mega pixels og 16 millioner farvevariationer er det fornøjelse at kigge på.

Nokia E7 har en touchskærm i den gode ende

Der er visse touchscreens der kan være ligefrem irriterende, men Nokia E7 er ikke en af dem. Det fungerer fint og sammen med det meget skarpe og klare billede er det fornøjelse at bruge den. Det er vist kun fans af det udklappelige tastatur der kan fås på visse telefoner, der kan rynke på næsen af denne telefon, og da den virkelige kan præstere i funktionerne, samtidig med at den er overskuelig og brugervenlig, er det en rigtig fed arbejds telefon, der lader dig koncentrere dig om væsentlige ved mobilbrug. Nemlig at kommunikere med omverdenen, med arbejdet, venner eller internettet. Du får altså en telefon der kan det svære på en let måde.

Nokia E7 er rigtig god til arbejde

Fordi der er lagt stor vægt på at telefonen skal være let og overskuelig at gå til, samtidig med den er med i den helt tunge ende af mobiltelefoner, og det en telefon der er rigtig god at arbejde på. Du bliver ikke forstyrret af komplicerede styresystemer og da du selv kan downloade applikationer kan du designe din telefon med det der er væsentligt for dig. På den måde kan Nokia E7 blive en rigtig god partner i arbejdet, med dig og din computer. Bluetooth systemet gør at du nemt kan holde din telefon ren, ved at overføre til din computer. Så alt i alt er fornemmelsen af denne telefon en ren plus oplevelse.

Nokia N8


Nokia N8 er det nye flagskib for den finske mobilgigant, og det er endeligt muligt at skaffe den i Danmark.

Hvad kan Nokia N8 byde på?
Nokia N8 har været en del forsinket, men er bestemt ventetiden værd. Det er en mobil som bestemt vil blande sig i toppen af poppen inden for smartphones. Den går lidt i mod strømmen, da dette ikke er en Android telefon, men derimod styret af det nye Symbian^3 styresystem.

Den har en lækker 3,5 tomme skærm, og er kamera på intet mindre end 12 mega pixel. Desuden har kameraet en rigtig Xenon blitz. Det er noget af det bedste man får inden for kameraer til mobiler, hvilket er et kæme plus hvis det er det man leder efter.

Størrelsesmæssigt fylder Nokia N8 113,5 x 59 x 12,9 mm, og indeholder funktioner som microSD kort, 3,5 mm lyd udgang, og en meget smart mini HD udgang, så du kan køre dit skærmbillede på på din fladskærm. Desuden har mobilen USB OTG, som gør det muligt at tilslutte USB produkter til telefonen, som f.eks. en ekstern harddisk.

Nokia N8 har også en WiFi forbindelse, Stereo FM radio, GPS og mange andre smarte funktioner.

Er det en skønhed?
Med en ramme lavet af aluminium føles og ser telefonen ret godt ud. Designmæssigt er det på ingen måde en revolutionerende mobil, men den er bestemt ganske pæn at se på.

Nokia N8 er et rigtigt godt køb
Nokia N8 sparker Nokia tilbage i det fine selskab inden for mobiltelefoner. De har produceret en mobil som er flot og har fantastiske funktioner og features. Den kan bestemt måle sig med de bedste mobiler på markedet. Det er ikke verdens billigste telefon, men man får virkelig noget for pengene.

Nokia N8

Video om Nokia N8

Her en lille fin intro video til Nokia N8 – den super fede nye smartphone. Se hvad den dur til, og find ud af om det måske kunne være en telefon for dig. Det er selvfølgelig bare en reklame, og det hele skal tages med et gran salt.

Nokia 6700 Slide


Vi har tidligere anmeldt Nokia 6700 her på siden. Nu kommer vi med en anmeldelse af den helt nye Nokia 6700 Slide.

Nokia 6700 Slide har et farverigt design, og er enormt kompakt bygget. Den er lille og fiks, og passer ned i enhver lomme. Du kan få mobilen i 6 forskellige friske farver.  Størrelsesmæssigt fylder 6700 Slide somsagt ikke så meget. De faktisk mål hedder 95,2mm x 46,1mm x 15,9mm. Så det er en lille fiks sag. Vægten er på 110 gram. Den køre på styresystemet S60, som er nydeligt og effektivt.

Det er somsagt en Slide telefon, så for at kunne få adgang til knapperne, skal man skubbe skærmen opad. På den måde har Nokia sparet en del plads, og gjort telefonen mindre og smartere. Skærmens opløsning hedder 240 x 320 pixels, så det er ikke så høj opløsning man får ved et køb.

Nokia 6700 Slide understøtter 3G nettet, så du har mulighed for at være lynhurtigt på nettet via din telefon. Desuden har den et udemærket 5 megapixel kamera indbygget, med LED Blitz og autofokus. Mobilen kan som de fleste telefoner på markedet, afspille musik. Den understøtter følgende formater: MP3, M4A, RA , WAV, WMA og AAC. Desuden undestøtter den nogle forskellige videoformater. Det indbyggede memory kort har plads til 45 mb, men det er muligt at putte et eksternt kort i telefonen.

Nokia 6700 Slide er perfekt til dig som leder efter en simpel og effektiv telefon, som kan det mest nødvendige og som ikke fylder for meget i lommen.

Nokia N97 mini

Nokia N97 mini

Den mindre udgave af Nokia N97 er blevet optimeret og gendesignet på mange punkter, så den appellerer til en lidt anden målgruppe end N97. Den er blevet mindre, hvilket bør give sig selv, men også funktionaliteten og layoutet er der ændret på. N97 mini er med andre ord ikke så stor og klodset som sin forgænger, men til gengæld er nogle funktioner blevet sparet væk.

Der er stadig tale om en gedigen smartphone med touchscreen, 5 megapixel kamera, god lydkvalitet, GPS, WiFi, QWERTY-tastatur samt en webbrowser der understøtter Flash og Java.
Specifikationer og styresystem

Indmaden i N97 mini består af en 434 Mhz processor og 128 MB RAM – identisk med hardwaren i den originale N97 – samt 8 GB intern hukommelse mod de oprindelige 32 GB. Der er dog mulighed for udvidelse med MicroSD-kort. Af tilslutningsmuligheder kan nævnes GSM, GPRS, EDGE, 3G HSDPA, USB, Bluetooth and WiFi.

Denne hardware spiller sammen med styresystemet Symbian S60 5th ed., som man også kender fra Nokias 5800 XpressMusic og Nokia 5230. Nokia har dog videreudviklet systemet, så det er hurtigere end på førnævnte, og der er sågar mulighed for at tilføje widgets til sin startskærm med N97 mini. Styresystemet har imidlertid sine begrænsninger, og er ikke perfekt når det gælder smartphones, men er man vant til Symbian vil man føle sig godt hjemme med N97 mini.

En ting der tidligere har været en kæmpe hæmsko for Symbian styresystemet, har været det faktum, at der har været et meget ringe udvalg af tredjeparts-programmer. Med N97 mini har Nokia udvidet markedet med Ovi Store, hvor der er over 1000 programmer og spil tilgængelige i skrivende stund; nogle gratis og nogle mod betaling. Dette er altså et punkt som Nokia er ved at komme efter, og det er en fornøjelse af se forbedringerne fra tidligere modeller, således at Ovi Store faktisk kan bruges til noget nu.

Design
Nokia N97 mini ligner sin forgænger, N97, rigtig meget. Der er ikke lavet meget om på udseendet, men som sagt er den blevet lidt mindre. Det betyder, at skærmen er reduceret til 3,2” fra de 3,5” som der var på N97, mens mobilens vægt er kommet ned på 138 gram – hvilket stadig er en smule tungere end de fleste andre mobiler, og en smule mere end de fleste synes om.

Forsiden af N97 mini præges stort set kun af skærmen, foruden de tre knapper forneden; Menu, Ring og Afslut. Lige som med den originale N97 er der mulighed for at skyde skærmen til side, så et fuldt QWERTY-tastatur kommer til syne. Layoutet på tastaturet ligner igen det originale, men det smarte D-pad er blevet erstattet af piletaster, for at spare lidt på pladsen, og space-tasten er rykket tættere mod midten. Alt i alt fungerer QWERTY-tastaturet rigtig godt; tasterne sidder intuitivt, og det er således muligt at opnå høje skrivehastigheder med en smule tilvænning.

Basisfunktioner
At bruge sin Nokia N97 mini til dét, den egentlig er beregnet til, nemlig at ringe, fungerer rigtig godt over hele linjen. Der er masser af smarte muligheder for at foretage opkald, og der er let adgang til de mest nødvendige funktioner som mute, hold og højttaler under et opkald. Lyden går klart igennem og forbindelsen er yderst stabil.

Når det kommer til at skrive SMS, er der flere muligheder for indtastning; på skærmen får man et numerisk tastatur frem, uden QWERTY-layout, både i stående og liggende format. Ønsker man QWERTY-layout er man altså nødt til at skubbe det fysiske tastatur ud. Selve skrivningen foregår på traditionel vis, og fungerer som det skal, så det er der ikke meget at sige om.

Ekstra features

Det skal først lige slås fast, at N97 mini besidder alle former for tilslutningsmuligheder man kan tænke sig, så her er der intet at sætte fingeren på. Det er mere hvordan det fungerer i praksis, der er interessant.
Af ekstra funktioner i N97 mini skal nævnes WiFi, webbrowser, medieafspiller, GPS og kamera.

Webbrowser
Internetbrowsing på N97 mini er lidt en blandet fornøjelse, for browseren er ikke fuldt optimeret til brug med touchscreen endnu. Det betyder, at rigtig mange funktioner kræver for mange tryk; der er ikke mulighed for at zoome vha. multi-touch og der er ikke mulighed for at have flere faner åbne samtidigt.
N97 mini tilbyder til gengæld ’kinetisk scrolling’, som også fungerer fint i webbrowseren, så helt skidt er den altså ikke. Dertil kommer, at næsten alle hjemmesider bliver vist korrekt, lige som på en computer, da både Flash og Java understøttes og da skærmen har en forholdsvis høj opløsning.

Medieafspiller
Afspilning af musik er rimelig basalt i N97 mini, men softwaren fungerer upåklageligt og reagerer hurtigt. Dvs. at der ikke er så mange fancy funktioner inkluderet, men at det hele virker som det skal – hvilket er det vigtigste. Lydkvaliteten er som nævnt i top, og at der er udtag til minijack, er bestemt også et plus.
Videoafspilleren er ikke videre imponerende; den afspiller fint videoer i understøttede formater, da N97 mini har en temmelig stor skærm med høj opløsning – men at hverken DivX eller Xvid understøttes, begrænser brugbarheden i høj grad, idet alle film skal konverteres.

GPS og navigation
Selve GPS’en (med A-GPS) er ret god til at finde satellitter og låse dem, men Nokias Ovi Maps er stadigvæk et halvhjertet stykke software. For det første leveres mobilen kun med en 10-dages prøveperiode, hvor man skal betale for at få adgang til programmet efterfølgende, og for det andet fungerer selve programmet ikke lige så godt som eksempelvis det gratis Google Maps, der følger med til iPhone og Android-mobiler. GPS’en kan altså godt bruges, men hvis man ønsker fuldt udbytte af sin telefon, skal man købe sig adgang til Ovi Maps.

Kamera
N97 mini indeholder et 5 megapixel kamera, der kan tage billeder i op til 2592×1944 pixels med autofokus og dobbelt LED-blitz.
Kameraet fungerer ikke særlig godt i mørke omgivelser, da rækkevidden på en LED-blitz er meget kort.
Er man udenfor i dagslys tager kameraet dog hæderlige billeder, om end farvebalancen er en smule skæv. Kameraet kan ikke helt erstatte et mellemklasse digitalkamera, men er udmærket som supplement.
Videooptagelser er dog lige som for tre år siden; opløsningen er lav og videoerne hakker en smule. Man kan til nøds bruge sin N97 mini til videooptagelser, men man skal ikke købe den kun fordi den kan optage video – for så bliver man skuffet.

Konklusion
Nokia har optimeret den originale N97 på mange måder med udviklingen af N97 mini. Rigtig mange brugere mente, at N97 var for stor og uhåndterlig, så den mindre krop og lavere vægt vil gøre N97 mini til et tiltalende alternativ.
I N97 mini er QWERTY-tastaturet er fortsat yderst funktionelt, skærmen er tilstrækkelig stor stadigvæk og viser billeder og film med samme ynde som N97, og styresystemet og det medfølgende software dækker de fleste brugeres generelle behov rigtig godt.

Nokia E71

Nokia E71

Nokia E71

Enterprise-mobilen Nokia E71 er møntet på erhvervsfolk, der skal være i forbindelse med omverdenen på farten, og samtidigt have kontoret med i lommen. Den billige mobil med QWERTY-tastur er spækket med funktioner, suveræn at skrive SMS eller e-mail på, holder batteriet i flere dage og så ser den rigtig godt ud. Nokia E71 er storebror til E61, og på stort set alle fronter er modellen forbedret. Læs mere nedenfor.

Specifikationer og features
Nokia E71 indeholder en 369 Mhz processor samt 128 MB RAM – hvilket måske ikke i sig selv lyder af meget, men da den er udstyret med Symbian 9.2, vil man sjældent opleve mobilen som værende langsom.
Nokia har inkluderet alle former for tilslutningsmuligheder i E71; der er WiFi, quad-band GSM, 3G og Turbo-3G, GPS modtager, Bluetooth, USB og sågar også infrarød. Der medfølger desuden et 2 GB MicroSD kort som kan udskiftes til et større – der mangler med andre ord intet på denne front.
Organisatoren i Nokia E71 er noget nær den bedste pakke man kan finde i en mobiltelefon i dag. Der medfølger en smart office-pakke som standard, som tilmed tillader redigering af dokumenter og visning af PDF-filer, hvilket man ikke ser ofte. Der er også mulighed for at printe direkte fra mobilen, uden tilslutning til PC. Foruden office-pakken er der en avanceret kalender og en masse små nyttige programmer installeret på forhånd.
Selve opkaldsfunktionen er heller ikke fri for bonus funktioner, som f.eks. stemmestyret opkald og avanceret opkaldshåndtering, hvor det bl.a. er muligt at afvise opkald fra numre der ikke findes i listen over kontaktpersoner, eller automatisk sende en SMS når opkald afvises.

GPS
GPS’en i E71 spiller sammen med det pre-installerede program Nokia Maps, som man ikke engang skal betale ekstra for. GPS’en er imidlertid langsom til at starte op, men når man først er kommet i gang fungerer servicen rigtig godt; vejledningen er tydelig og der er masser af ekstra informationer tilgængelig, såsom trafikinfo, stemmeguide, osv. Har man travlt bør man dog ikke være afhængig af sin mobil, da der godt kan gå flere minutter før der er forbindelse til tilstrækkeligt med satellitter.

Design
E71 måler 114 x 57 x 10 mm, og dermed er det en af de tyndeste smartphones der findes. At Nokia har formået at presse et QWERTY-tastatur ind på så lidt plads, og stadigvæk har inkluderet både GPS og Wi-Fi er intet mindre end imponerende.
Selve indfatningen er udført i rustfrit stål, og den oser af kvalitet – E71 er altså en telefon med en vis blære-faktor. Udførelsen i rustfrit stål betyder også, at vægten ligger på 126 gram – men det føles dog ikke af for meget.
På forsiden af Nokia E71 finder man det store QWERTY-tastatur og de smarte genvejstaster, samt skærmen på 2,36”, som er af udmærket kvalitet med flotte farver. På bagsiden finder man et 3,15-megapixel kamera med LED-blitz og autofokus. På trods af de 3,15 megapixels og linsens smarte funktioner, tager kameraet ret dårlige billeder, som ser endnu værre ud når de vises på en PC-skærm frem for på mobilen selv. E71 er dog ikke en kameramobil, men en forretningstelefon, hvorfor dette ikke er af så stor betydning.
Foruden kameraet finder man batteridækslet på bagsiden, hvilket faktisk er den flotteste del af telefonen – desværre kan fedtfingre på dækslet meget let ses, og er svære at fjerne igen. I toppen af telefonen har Nokia valgt at placere en rød on/off-knap med diverse andre funktioner, som virkelig springer i øjnene. Farvevalget er ikke særlig gennemtænkt, men knappen gør hvad den skal.
QWERTY-tastaturet og betjening
Dét, der gør Nokia E71 til en messenger-mobil, er det fremragende tastatur, der fylder mere end halvdelen af forsiden af mobilen. Der er taster til indtastning af bogstaver, tegn og tal, og dertil kommer genvejstasterne til e-mail eller kalender som man måske kender helt tilbage fra E51. Disse fungerer rigtig godt, så det er et glædeligt faktum at Nokia ikke har lavet om på dét. For dem der skriver mange SMS eller e-mail via mobilen, vil QWERTY-tastaturet være en stor fordel, da der kan opnås meget høje skrivehastigheder.
Navigation på Nokia E71 er generelt også, som man kender det fra Nokias tidligere modeller. Da der er tale om en forretningstelefon, er der lagt vægt på funktionalitet og stabilitet frem for innovation og ’lir’. Derfor er der ikke meget dynamik eller øjenguf i hovedmenuen, hvor ikonerne er statiske og ret kedelige at se på. Til gengæld er der masser af muligheder for at oprette genveje på startskærmen, og tilpasse og designe genvejstaster efter behov.
Underholdning
Selv om Nokia E71 er en forretningstelefon, leveres den med et par spil. Det ene af spillene indeholder faktisk yderligere 15 kortspil, så helt fri for underholdning er den ikke.
Musikafspilleren er den samme som i Nokias tidligere modeller; den er ikke så avanceret og har meget begrænsede funktioner, men den afspiller fint mp3-filer (og andre formater) uden problemer og i en fornuftig lydkvalitet. Videoer kan afspilles i fuld skærm, men grundet det lille display vil det aldrig blive nogen stor oplevelse.

Konklusion
Nokia E71 er en forretningstelefon med alt hvad man behøver indenfor tilslutning og kommunikation, pakket ind i lækkert, rustfrit stål. Telefonens software-mæssige opbygning er meget enkel og ligetil, på trods af de utallige funktioner den indeholder.
QWERTY-tastaturet fungerer rigtig godt og er et stort plus, men kameraet er tæt på ubrugeligt og kan langt fra erstatte et rigtigt digitalkamera. Nokia E71’s øvrige funktioner, som GPS og den yderst funktionelle office-pakke, er dog mere end hvad man kan forvente af en telefon af denne kaliber og størrelse.
Alt i alt en billig, funktionel og flot mobil til den erhvervsdrivende.

Det er vigtigt at pointerer at denne liste ikke er komplet. Der findes mange flere selskaber, som også har taletidskort ordninger. Men vi viser bare et udbud af nogle af de mest relevante. Der tages også forbehold for fejl i listen, da den opdateres manuelt. Desuden så giver listen ikke ordenligt indblik i hvor der er flest penge at spare, da de forskellige selskaber løbende har gode tilbud, hvor man får meget billig taletid med, ved oprettelse.

Nokia 5230

Test af Nokia 5230

Nokia 5230

Nokia 5230
Med Nokia 5230 udgives en touch-mobil i den lave ende af prisskalaen, med masser af funktionalitet og muligheder – men selv om man får meget for pengene, skal man ikke forvente guld og grønne skove. I skrivende stund koster Nokia 5230 i omegnen af 1.300 kr. uden abonnement.

Fysisk design og indhold i pakken
På forsiden findes den store 3,2” skærm med en opløsning på 640 x 360 pixels, samt tre knapper forneden; Ring, Menu og Afslut. Skærmen
I toppen findes et 3,5mm jackstik, opladerstik samt indgang til mini-USB – desværre kan telefonen ikke oplades via USB, hvilket havde været en klar fordel. I siden kan indsættes microSD-kort, som ikke medfølger, samt SIM-kort.

På bagsiden finder man et 2-megapixel kamera uden blitz eller auto-fokus. Som det næsten giver sig selv, blegner kameraet fuldstændigt blandt udbuddet af kameratelefoner i dag.
Det kan undre, at der ikke medfølger en stylus, idet man skal bruge en sådan for at installere SIM-kortet i Nokia 5230. Ligeledes medfølger der heller ikke datakabel. Med i pakken følger dog to udskiftelige covers til bagsiden af mobilen, så man kan tilpasse den efter humør.
Den generelle kvalitet af telefonens opbygning er god, men da vi er i den lave ende af prisklassen, er den udført i plastic – hvilket dog må forventes.

Indeni Nokia 5230
Nokia 5230 benytter Symbian S60 styresystemet, som spiller udmærket sammen med telefonens hardware. Selv om telefonens hardware er identisk med Nokia 5800, fungerer styresystemet meget bedre i Nokia 5230. Man vil primært opleve lange reaktionstider i kameraalbummet samt i Internetbrowseren, mens resten af menuen fungerer helt fint uden lange svartider.

Det er ikke helt nemt at vænne sig til Symbian S60, hvis man f.eks. er vant til en Android-telefon. Hvad man synes om det kommer helt an på ens egne præferencer og tidligere valg af telefoner.
Der er ikke meget pre-installeret software i Nokia 5230, men den indeholder de mest nødvendige programmer som Ovi Maps, lommeregner, kalender, osv. Desværre er der ikke noget imponerende udbud af 3. parts-programmer endnu, så man må affinde sig med det relativt lille udvalg af software, Nokia har installeret på forhånd.

Medieafspilleren i Nokia 5230 er ikke imponerende, men håndterer de basale funktioner godt – og lydkvaliteten er helt i top. Ønsker man at afspille musik eller film på mobilen, kan man dog ikke komme udenom at købe et ekstra hukommelseskort.
Telefonens browser viser de fleste hjemmesider korrekt, men halter når det gælder brugervenlighed og funktionalitet, og lange reaktionstider kan forekomme. Der er dog mulighed for at ændre skriftstørrelse, auto-udfyldning af formularer og en kodeords-husker, så browseren er bestemt stadig brugbar.
Telefonens GPS og tilhørende software fungerer godt – der kan navigeres efter grafiske anvisninger i Ovi Maps, og GPS’en reagerer hurtigt og er meget præcis. Stemmeguidet navigation koster flere hundrede kroner ekstra, og dermed er denne funktion knap så attraktiv.

Nokia 5230 er en quad-band mobil med EDGE/3G/HSDPA-netværk samt Bluetooth og GPS – men en ting mange vil savne er Wi-Fi understøttelse, som slet ikke findes i telefonen.
Til sidst skal nævnes, at der ikke findes Quickoffice software i Nokia 5230, hvilket må siges at være standard i touch-mobiler i dag.

Konklusion
Nokia 5230 er den billigste Symbian S60 touch-mobil i dag, og henvender sig til dem, der ikke vil ofre for mange penge på en brugbar og sjov gadget, men stadig vil have de vigtigste funktioner med i pakken.
Til sammenligning har Nokia 5530 XpressMusic stort set de samme specifikationer og funktioner som Nokia 5230, men ønsker man GPS og HSDPA-forbindelse bør man kigge på den lidt billigere 5230 – hvis man altså kan undvære Wi-Fi og kan leve med den begrænsede mængde software.